Så skete det endeligt...: Efter 6 år uden opdateringer sker der endeligt noget nyt her på sidere... 6 år er lang tid venner..! 6 år helt uden opdateringer er din garanti for, at du nu befinder dig på landets absolut kedeligste side. Men trods disse facts har siderne alligevel været genstand for jævnlig trafik gennem samtlige 6 år.. Og hvorfor så det, tænker man..? Tja,- to ting må vel kæmpe om titlen som eneste forklaring: Kedsomhed eller Nysgerrighed..!  Kedsomhed må være drivkraften for de som gang på gang vender tilbage, for bare at mødes af de samme kedelige sider? Og nysgerrigheden driver vel den, som vedholdende føler sig overbevist om, at der da for fa’en må ske noget på ét eller andte tidspunkt? Det er derfor med stor glæde vi nu kan konstatere, at sidste kategori løber af med sejren. Og netop nysgerrigheden har vi derfor valgt at hylde her på siderne. For kun nysgerrigheden giver næring til ny viden, og uden ny viden kommer vi ikke videre. Nysgerrigheden bærer ligeledes skylden for al underholdning, kun den nysgerrige kan fastholdes og underholdes. Den ligegyldige er tabt for alt og alle..!!  Så derfor: Elsk din nysgerrighed, og velkommen til Hovedskou.dk..!
Chart.dk